Endelig lykkes det. Vi så en trold ved Troldhøj. I onsdags var vi afsted på den allersidste trolde tur og her skete det så. Vi fik ret i vores påstand om, at der er trolde ved Troldhøj.
Allerede da vi stod ud af bussen, blev vi overrasket af trolden, som løb rundt imellem brudgomsegene. Den havde travt med at komme væk, men alle fik et glimt af den. Spændende.
Vi var meget spændte på om vi ville få den at se igen, men mistede efterhånden modet, da den ikke viste sig igen. Vi fandt dog et kæmpestort fodaftryk, som kun havde 4 tæer, hvilket tydede på at trolden havde været tæt på.
Vi besluttede, at liste os helt stille hen til Troldhøj, for at se, om han var "hjemme". DET VAR HAN!!!. Da vi listede os helt tæt på, sad han på stenen oven på Troldhøj og spiste. Vi listede os endnu tættere på, men pludselig fik han øje på os, sprang op og begyndte at løbe væk fra os. Ungerne blev også meget forskrækkede og begyndte at løbe i den anden retning alt hvad remmer og tøj kunne holde. Godt at Lasse stod bagerst i rækken og kunne stoppe dem. Ellers tror jeg at nogle af dem løb endnu. Det var et syn for guder. Vi er nu alle i Rumlehuset fuldt ud overbeviste om, at der findes mindst én trold i Nørreskoven :)
Vi optog trolden på video. Se det i Rumlehuset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar