3.klasserne på skolen er vilde med rulleskøjter, skateboards og Streetsurfing. Det lykkedes os at lokke 13 unge mennesker med på vores planlagte tur til skaterbanen ved Østerlundskolen.
Vi drog afsted slæbende på vores udstyr, idet vi voksne ikke synes, at det var særligt spændende, at skulle holde styr på så mange unge iført rulleskøjter, når vi skulle krydse hovedvejen. Endelig kom vi til stisystemet, så vi kunne få hjul under fødderne. Mange havde prøvet det før og susede afsted, imens andre stadig var lidt urutinerede.Det gik dog hurtigt fremad. Når først de havde prøvet den første tur ned af bakken, fik de hurtigt mod på mere. FLOT.
Vi opdagede, at der er noget, der hedder Streetsurfing, et meget fintfølende skateboard, som flere af drengene fik smag for, så bliv ikke overrasket, hvis det dukker op på de næste ønskesedler!
Vejret viste sig fra sin bedste side, så det var tid til både sjov og afslapning, selvom en af drengene hurtigt slog fast at "Pauser er for Tabere" ! Han kom dog på andre tanker, da der blev serveret boller og kanelsnegle. Vi fik også besøg af både klassekammerater, en mor og flere søskende.
Det var helt klart en dejlig tur, som vi forsøger at finde en ny plads til i kalenderen, inden efteråret rigtig sætter ind. Det er dejligt, at kunne komme afsted med de store, på deres egne præmisser, hvor vi kan give dem friheden til at lege og passe på sig selv og kammeraterne, uden at vi hele tiden skal holde dem tilbage, fordi vi skal vise hensyn til de mindre børn.
Dagen sluttede med udsagn fra børnene som: " Jeg skal altid med" og "Du behøver ikke spørge om jeg vil med på næste tur, bare skriv mig på" Der er taget mange billeder, men kameraet er midlertidligt glemt derhjemme, så de følger selvfølgelig snart.
Tak for lån af jeres dejlige unger.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar