fredag den 26. marts 2010

Indlæg fra den studerende






I forbindelse med mine læringsmål, afviklede jeg i sidste og denne uge forskellige påske aktiviteter. Læringen med dette var bla. samarbejde i social samspil, glæden og begejstringen ved at fremstille sit eget værk, stryke og udvikle børnenes selvtillid, motoriske og kreative evner.
Det blev nogle super gode og læringsrige dage med jeres dejlige børn.
God påske til jer alle!
Med venlig hilsen fra den studerende.
Lilian Petersen

Foråret er kommet


Jubiiiii!!!!! Så har foråret endelig fundet vej til Als. Hvor er det godt! Selv børnene springer ud :-)
Et par glimt fra Rumlehusets hverdag.

torsdag den 18. marts 2010

Battleball

I går var vi i gymnastiksalen for at spille battleball.
Mange havde glædet sig til dette i lang tid. Vi kom godt igang, men brugte hurtigt mest tid på, at få de ventende hold til at forholde sig i ro, indtil det blev deres tur til at spille.
Støjniveauet blev efterhånden så højt, at flere bad om lov til at forlade salen, fordi de havde ondt i ørerne. Vi forsøgte så, at få børnene til at forstå de regler, der er for at få det til at fungere med så mange børn i gymnastiksalen. Der gik dog ikke lang tid, før der var unødvendig uro igen. Derfor besluttede vi at afbryde midt i turneringen, så det desværre kom til at gå ud over alle deltagere. Det var bare ikke muligt at udelukke nogle bestemte hold og lade andre blive.

Fremover vil battleballturneringerne foregå på den måde, at der er færre børn med af gangen, så de ikke skal vente ret længe imellem kampene. Der vil også blive en opdeling så de, som vil spille hårdt og hurtigt, spiller nogle dage og der vil være dage, hvor der ikke spilles så hårdt. Her har de uøvede mulighed for at prøve.

Håber at vi kan få det til at fungere på denne måde, så alle får en god oplevelse ud af det.

torsdag den 4. marts 2010

Maler folket

Så er vi godt igang med vores malerier. Der er lang kø, alle vil gerne prøve. Godt at vi har en hel måned at gøre med. Børnene er bare så gode. Det er svært først at forstå at man ikke lige bliver færdig på en time. Vi vil løbende udstille alle malerier, men der er også præs på at få lov til at ta dem med hjem. Vi kan allerede nu se at vi nok skal have bestilt nogle flere læreder. Hvis børnene kan få deres egen skjorte med (en gammel en af fars eller mors) så er tøjet også lidt beskyttet mod maling. Husk at det i denne omgang kun er for 2. og 3. klasserne.

fredag den 12. februar 2010

Rumlehusets skakturnering 2010




I de sidste uger er der blevet spillet rigtig meget skak i Rumlehuset. 32 børn havde meldt sig til den årlige skakturnering. Nogle af børnene havde kun lidt erfaring i at spille skak, men var alligevel modige nok til at melde sig til at være med!

De fire børn der nåede helt til semifinalen var Tobias fra 1.a, Niclas fra 1.b, William fra 2.a og Camilla fra 3.b. Det blev Niclas og Camilla der kæmpede i finalen.


onsdag den 10. februar 2010

Maddag i klubben

Så fik vi holdt maddag i klubben. Der blev lavet Chili Con Carne med ris, Nachos og salat. De fleste var begejstrede og spiste, så de var ved at revne.

Desværre blev selve spisningen ikke så hyggelig, som forventet. Der var desværre flere, som havde svært ved at holde bordskik. Dette ødelagde den gode stemning og lysten til en maddag en anden gang.

Men.... jeg synes selvfølgelig at det er ærgeligt, at nogle få skal ødelægge det for alle de andre. Derfor har jeg valgt, at næste gang der skal holdes maddag, bliver det til en maddag for pigerne og en maddag for drengene. På den måde bliver det til en mindre gruppe og jeg håber at det er med til at skabe mere ro, overblik og i sidste ende den hyggelige stund, som maddagen gerne skulle ende med. Samtidig bliver det nemmere at inddrage alle børnene i planlægning og indkøb, hvilket jeg mener er lige så vigtig en del, som selve maddagen.

Venlig hilsen Tine :0)


torsdag den 4. februar 2010

Vinterstemninger





Mange er trætte af sneen,men vi lader billederne tale for sig selv.