fredag den 12. februar 2010

Rumlehusets skakturnering 2010




I de sidste uger er der blevet spillet rigtig meget skak i Rumlehuset. 32 børn havde meldt sig til den årlige skakturnering. Nogle af børnene havde kun lidt erfaring i at spille skak, men var alligevel modige nok til at melde sig til at være med!

De fire børn der nåede helt til semifinalen var Tobias fra 1.a, Niclas fra 1.b, William fra 2.a og Camilla fra 3.b. Det blev Niclas og Camilla der kæmpede i finalen.


onsdag den 10. februar 2010

Maddag i klubben

Så fik vi holdt maddag i klubben. Der blev lavet Chili Con Carne med ris, Nachos og salat. De fleste var begejstrede og spiste, så de var ved at revne.

Desværre blev selve spisningen ikke så hyggelig, som forventet. Der var desværre flere, som havde svært ved at holde bordskik. Dette ødelagde den gode stemning og lysten til en maddag en anden gang.

Men.... jeg synes selvfølgelig at det er ærgeligt, at nogle få skal ødelægge det for alle de andre. Derfor har jeg valgt, at næste gang der skal holdes maddag, bliver det til en maddag for pigerne og en maddag for drengene. På den måde bliver det til en mindre gruppe og jeg håber at det er med til at skabe mere ro, overblik og i sidste ende den hyggelige stund, som maddagen gerne skulle ende med. Samtidig bliver det nemmere at inddrage alle børnene i planlægning og indkøb, hvilket jeg mener er lige så vigtig en del, som selve maddagen.

Venlig hilsen Tine :0)


torsdag den 4. februar 2010

Vinterstemninger





Mange er trætte af sneen,men vi lader billederne tale for sig selv.

torsdag den 28. januar 2010

Maskerne er færdige





Så lykkes det endelig. ca 60 masker er færdige. De er bare blevet flotte.
De hænger nu og pynter i Rumlehuset frem til uge 6, hvor børnene må få dem med hjem.
Hvis nogen har fortrudt og gerne vil have lavet en maske kan det nås på mandag d.1. feb.
Kig ned i Rumleren og prøv, om du kan gætte hvem vi er.

torsdag den 21. januar 2010

Masker.




Vi er nu så langt i vores maskeprojekt, at mange er færdige med at male og dekorere deres masker. De er blevet meget flotte og hænger i de næste par uger i Rumlehuset.
Kig ned forbi og se om I kan gætte hvem det er!
Børnene får maskerne med hjem i uge 6, så de evt. kan nå at bruge dem til fastelavnsfesterne.
Hvis nogen har fået lyst til at få lavet en maske kan det sagtens stadig lade sig gøre.

Skøjte tur

Vi havde en alletiders tur til Sønderborg for at stå på skøjter.
Det var en lang tur derud i en overfyldt offentlig bus, men humøret var højt.
33 unger havde meldt sig til og alle var en tur på isen, godt gået.
Desværre var vi kommet afsted uden batteri til kameraet, så det er vi jo meget ærgelige over, men vi der var så heldige at være med, har billederne stående på nethinden :)

torsdag den 7. januar 2010

Masker





Så er julen slut, nytåret er godt overstået og fastelavn er godt på vej. Derfor står de følgende uger for nogle af os i gipsmaskernes tegn. Vi ( mona og winnie N) vil 1-2 gange ugentligt (fortrinsvis mandage)være at finde i Krea, hvor det er muligt at få lavet en gipsmaske. Denne skal så senere males og hænge til pynt i Rumlehuset, inden man så endelig må få den med hjem i ugen op til fastelavn.
Kig forbi i Krea og følg processen