torsdag den 24. september 2009

Sokkedyr



5 fredage op til, "Skraldiade", har vi lavet sokkedyr af genbrugsmaterialer.
Vi havde sokker, knapper, stof , filt og garn og så måtte børnene selv finde ud af, hvilket dyr el.a. de ville lave ud af det. Der blev lavet rigtig mange prinsesser og fine damer.
mange havde, i starten, lidt problemer med at bruge nål og tråd, men kom faktisk hurtig efter det alligevel. Vi har haft udstilling i montrene i caféen, men nu har børnene fået deres sokker med hjem.
I forbindelse med en udstilling om kaniner på biblioteket, vil vi, i tiden fremover, bruge samme sokke-teknik til at lave kaniner i alle mulige variationer. Dette vil foregår om fredagen inde i Krea.
Vh. Winnie P. og Mona

onsdag den 23. september 2009

3. klasses tur til Sergentskolen

Vi havde alletiders tur til Kasernen i Sønderborg.
Vi blev vist rundt af Oversergent Larsen, som var rigtig god til at fortælle og forklare. Vi startede med at gå op i flagtårnet (der var 167 trin) og sikke en flot udsigt der var. Der var laaangt ned og nogle enkelte var lidt beklemte. Men det gik og alle nød udsigten. Der var lige et par piger, som lærte at man ikke skal spytte i modvind :0) (Det blæste vildt deropppe på toppen).



Vi fortsatte ned til elevernes opholdsrum, hvor især drengene blev imponeret over diverse spillemaskiner, et kæmpe fjernsyn og alverdens DVDèr.

Vi fik også set det værelse hvor Kronprinsen havde boet, dengang han var elev, pudserummet og alverdens udgaver af nye og gamle våben og uniformer.



Vi sluttede af i gymnastiksalen og dertilhørende motionsrum. Det var lige sagen!!! Alle knoklede med diverse redskaber og maskiner.

Vi havde en rigtig dejlig eftermiddag og det var en fornøjelse. Vi ser frem til næste tur ;0)

Mange hilsner fra Steen og Tine

Tur til spejderne

Langesø spejderne havde inviteret til åbent hus onsdag, den 9. september. Vi drog afsted med 24 glade forventningsfulde børn. Turen gik på 'gåben' langs søen til Langesø. Hjemturen skulle Sydbus så stå for, for nu skulle vi jo ha' afprøvet vore nyerhvervede buskort. - Spændende!- Det blev en fantastisk eftermiddag, vejret artede sig, og vandrutchebanen var jo simpelthen et hit. Ingen havde rigtig travlt med at skulle hjem igen. Tak til spejderne for et fantastisk arrangement!!