torsdag den 30. september 2010

Maddag i klubben





Så fik vi holdt alletiders maddag i klubben i sidste uge.

Vi fik bagt forskellige brød og tryllet en masse lækker pålæg frem. Der blev både lavet menukort og dækket et super flot bord.
Alle var med på den ene eller anden måde, og der var en rigtig hyggelig stemnig.

torsdag den 23. september 2010

Rebaner, mudder og hygge :)



Tirsdag drog vi til Fægteborgskoven ved svømmehallen for at udfordre ungerne i rebbaner, der blev spændt ud imellem træerne ca. 5 meter oppe hen over bækken. 14 unger fra 2 og 3 klasse havde lyst til at være med. De var alle med til at gøre eftermiddagen til en rigtig god oplevelse.
Som billederne viser var det ikke kun rebbaanerne der trak. Bækken var også et tilløbsstykke og flere af drengene fik fornøjelsen af at måtte gå hjem iført meget våde/mudrede cowboybukser og sko :)

Se flere billeder fra turen på skærmen i Rumlehuset.

torsdag den 2. september 2010

Spejdertur til Langesø





Igen tilsmilede vejrguderne os. Sammen med 45 glade børn tog vi turen langs Nordborg sø til Langesø. Igen i år havde Langesø spejderne inviteret til åbent hus. Et fantastisk arragement, som efterhånden er kendt og elsket af rigtig mange børn. Lad billederne tale for sig selv!

Vi klatrer.

Tirsdag d. 14. sep. og tirsdag d. 21. sep. tager vi ud til "kløften" ved svømmehallen for at klarte i vores rebbaner. Første gang er det for 2.klasse og anden gang er det for 3.klasse. Der er plads til 10-12 børn pr. tur. Hvis der skal flere med bliver der for lang ventetid ved banen.
Vi finder ud af, hvem der har lyst til at tage med og disse børn får derefter en seddel med hjem.

Steen og Winnie

tirsdag den 24. august 2010

Battleball


Så er der igen tid til Battleball, som er et spil der foregår i gymnastiksalen. Det er et strategisk spil, som går ud på at erobre modstanderens flag. Alle skumredskaber er placeret rundt om i gymnastiksalen og de fungerer som læ for alle de hundredevis af papirsbolde man kan risikere at blive ramt af. Når man rammes er man ikke længere en del af denne kamp. Så det kræver lidt overblik.

Kig forbi i pigernes gymnastiksal og se hvad vi laver.

Vi spiller de næste 3-4 onsdage imellem 13.40 og 15.30 og ser så hvor stor interessen er for at fortsætte. Jeg vurderer, om det er nødvendigt, at dele børnene op, så der er dage, hvor der spilles lidt hårdt og dage hvor det er mere forsigtigt. Winnie

fredag den 16. juli 2010

Sommerferie





Så er der allerede gået 3 uger af børnenes sommerferie. Vi har hygget med de børn der ikke helt kunne holde ferie endnu.

RIGTIG GOD SOMMER TIL ALLE. Vi ses til skolestart d. 10. august. (vi har dog også åben d. 9/8)

tirsdag den 13. juli 2010

Skovtur til Noldes hytte




1. Juli tog hele Rumlehuset i Nørreskoven, og slog lejr ved Noldes Hytte.
Der var arrangeret et løb med klatretove, sværdkamp, fiskeri ved stranden, naturopgaver i skoven, bål og snogbrød i lejren. En fantastisk fin dag, igen med et super sommervejr.