fredag den 15. maj 2009

Overraskelsestur

Torsdag den 14. maj var 15 børn og 2 voksne på en overraskelsestur som nogle af børnene selv havde været med til at arrangere.
Turen gik langs søen til Bukkebruse Broen. Her blev der hurtigt fundet en dejlig plet i solen.
Så skulle der samles træ - der blev fundet rigtig mange tørre grene og pinde til bålet.
Over gløderne blev der bagt snobrød af den medbragte dej, og inden næsen igen skulle vendes hjemad, blev der ristet skumfiduser - Uhmm!!!!
Der blev kigget på vinbjergsnegle, skovsnegle, edderkopper og meget andet kravl fra skovbunden. Skønt vejr, søde børn - kanon tur.
Det er en ommer!!!!

tirsdag den 12. maj 2009

Idrætsdag

Tirsdag d. 26. maj laver vi i samarbejde med Krudtuglen en idrætsdag for alle børnene på nær Majbørnene. Det vil foregå ved Havnbjerg skole og vil omfatte flere forskellige dicipliner. Alle børn, som er i Rumlehuset denne dag skal deltage, idet alle voksne tager med.
Vi tager afsted lige efter skoletid(13.00) og forventer at være tilbage i Rumlehuset senest kl. 16.45.
Der vil komme seddel med hjem med nærmere oplysninger.
Hvis dit barn ikke har mulighed for at deltage denne dag bedes du give besked snarest, da børnene inddeles i hold hjemmefra.

torsdag den 7. maj 2009

Battleball



Aldrig har vi oplevet så stor en succes som Battleball.
Det har givet rigtig mange gode oplevelser i Gymnastiksalen, hvor børnene har været rigtig gode til selv at lave hold og finde afløsere, forklare hinanden reglerne m.m.
Vi har to gange afviklet turneringer imod Krudtuglen og mange gange bare spillet imod hinanden her i huset.
Der har været rigtig mange succesoplevelser for ungerne, når de har ramt en modstander eller endnu bedre erobret modstandernes flag og derigennem afgjort kampen til egen fordel.
Lige nu er der en lille pause med Battleball, da det har været ret intensivt i en længere periode, men det bliver helt klart taget op igen.

Kidz games 2009

Så kom den store dag, som vi havde ventet på meget længe. Næsten alle 3.klasserne drog afsted imod Sønderborg, for at deltage i Kidzgames 2009 på Idrætshøjskolen.
Vi skulle dyste i 3 kategorier. X-race, Wii og Battleball.
Vi var klædt i flotte blå t-shirts og startede med at Synge Kidzgames sangen, som vi havde hørt og øvet os på i bussen.
Caroline, Sabine, Andrea, Daria, Malik, Freja T, Tanja og Stefanie deltog i X-race. De havde deres egen holdkaptajn med rundt. ( En ung mand fra Højskolen) og jeg kunne høre på reaktionerne, at de havde været ret gode.
Batian H og Nadia forsvarede Rumlehusets farver ved Wii bokseturneringen. De vandt begge 3 kampe og tabte 2. Rigtig godt klaret.
Bastian J, Esben, Jakob P, Andreas og Emilie deltog i Battleballturneringen, hvor de fik en flot 3.plads af 20 hold.
Vi havde en rigtig god dag i Sønderborg og vil helt sikkert deltage i Kidz games 2010.
Desværre havde vi ikke kamera med.

tirsdag den 28. april 2009

Rumlemarked


En super dejlig eftermiddag, hvor der blev handlet og spist vafler, så det var den rene fryd.
Vi her i Rumlehuset, vil gerne sige tak til alle der var med til at gøre eftermiddagen så glad og vi glæder os allerede til næste år.





fredag den 27. marts 2009

Drengenes færgetur





Tirsdag var vi for sidste gang i denne omgang afsted med vores lille drengegruppe. Vi tog skolebussen til Hardeshøj, hvor vi ville en lille tur med færgen til Ballebro. Vejret var fint trods kulden og vi hyggede os en halv times tid på den anden side. Desværre var kiosken lukket, men heldigvis havde vi lidt forfriskninger med i tasken. Vi tog færgen tilbage og måtte så gå turen til Mjels, fordi der på dette tidspunkt ikke længere afgik busser fra Hardeshøj. Det blev lidt et kapløb med tiden, da vi kun havde ca. tre kvarter og vi vidste ikke helt, hvor lang tid, det ville tage. Men drengene var rigtig seje, trods ondt i benene kløede de bare på og vi nåede bussen.
Vi takker for flere dejlige ture.

torsdag den 19. marts 2009

Drengeture




I de sidste par uger har vi været afsted med en lille flok drenge fra 2. klasse. Vi syntes, at der var brug for lidt tid, hvor de bare kunne være sammen med vennerne, uden at der var en masse andre tilstede. Vi har haft en idé om, hvor vi skulle hen, inden vi tog afsted, men har været åbne for drengenes forslag til aktiviteter på vejen. Dette har medført, at vi har besøgt næsten alles hjem. Vi har set meget af Nordborg, idet vi bare har gået den vej, som umiddelbart har virket spændende. Sidste gang var vi på besøg på traktormuseet i Pøl.