tirsdag den 28. april 2009

Rumlemarked


En super dejlig eftermiddag, hvor der blev handlet og spist vafler, så det var den rene fryd.
Vi her i Rumlehuset, vil gerne sige tak til alle der var med til at gøre eftermiddagen så glad og vi glæder os allerede til næste år.





fredag den 27. marts 2009

Drengenes færgetur





Tirsdag var vi for sidste gang i denne omgang afsted med vores lille drengegruppe. Vi tog skolebussen til Hardeshøj, hvor vi ville en lille tur med færgen til Ballebro. Vejret var fint trods kulden og vi hyggede os en halv times tid på den anden side. Desværre var kiosken lukket, men heldigvis havde vi lidt forfriskninger med i tasken. Vi tog færgen tilbage og måtte så gå turen til Mjels, fordi der på dette tidspunkt ikke længere afgik busser fra Hardeshøj. Det blev lidt et kapløb med tiden, da vi kun havde ca. tre kvarter og vi vidste ikke helt, hvor lang tid, det ville tage. Men drengene var rigtig seje, trods ondt i benene kløede de bare på og vi nåede bussen.
Vi takker for flere dejlige ture.

torsdag den 19. marts 2009

Drengeture




I de sidste par uger har vi været afsted med en lille flok drenge fra 2. klasse. Vi syntes, at der var brug for lidt tid, hvor de bare kunne være sammen med vennerne, uden at der var en masse andre tilstede. Vi har haft en idé om, hvor vi skulle hen, inden vi tog afsted, men har været åbne for drengenes forslag til aktiviteter på vejen. Dette har medført, at vi har besøgt næsten alles hjem. Vi har set meget af Nordborg, idet vi bare har gået den vej, som umiddelbart har virket spændende. Sidste gang var vi på besøg på traktormuseet i Pøl.

torsdag den 26. februar 2009

Maskernes tid er forbi for denne gang.



Så nåede vi igennem ventelisten til ansigtsmaling. Vi har haft mange herlige stunder i klubben, hvor vi fik muligheden for, at være rigtig tæt på børnene i en lille halv times tid ad gangen.
74 børn er stolte gået hjem med en maske, som nogle gange gjorde dem helt uigenkendelige.
Lige nu har vi fornøjelsen af, at kunne gå og betragte billederne af de malede børn her i Rumlehuset. Hvis du endnu ikke har set "udstillingen", opforderes du hermed til at slå et smut forbi og nyde det.

mandag den 9. februar 2009

Når Iza bager :0)




Bobturnering

Så fik vi kåret årets Bob-Rumlemester!! -- Godt gået drenge!!
Rumlemester : Esben fra 3.b
Nr. 2 : Alexander H.A. fra 2.b
Nr. 3 : Henrik fra 2.b
Januar har været en måned med masser af gode bobkampe. Og så har det været rigtig fint at opleve, at flere og flere af pigerne også er kommet lidt ud af busken. Klem på piger!!

onsdag den 4. februar 2009

"Kan du gætte, hvem jeg er?"





Februar står i fastelavnens tegn. Vi har fået begyndt, at male i børnenes ansigter.Dette er der rigtig stor efterspørgsel på. Det er dejligt, at blive nusset om i en lille halv times tid. Nogle gange har forældrene svært ved at finde deres børn, fordi de i løbet af eftermiddagen, har forvandlet sig til sommerfugle,spøgelser eller små dalematinere. Her kan man virkelig tale om kvalitetstid med ungerne.